Om spillet - FAQ

Jeg har tidligere deltaget i Tronspillet. Er De Syv Riger nogenlunde det samme som Tronspillet?
Nej, De Syv Riger er arrangeret af Rollespilslauget, og Tronspillet er arrangeret af Rotefox. Alle i arrangørgruppen til De Syv Riger er tidligere deltagere til Tronspillet, og der vil være ligheder med Tronspillet, men også væsentlige forskelle at finde i vores fortolkning af setting og i vores regler og spilmekanikker. Så læs det hele grundigt, også selvom du er garvet spiller i ASOIAF-universet.
Jeg har fundet en fejl eller modstridende informationer på hjemmesiden. Hvad gør jeg?
Tak for din årvågenhed. Skriv til kontakt@desyvriger.dk eller tag kontakt til arrangørerne på Discord eller lign. Vi vil rigtig gerne vide det, så vi kan rette fejlen og undgå forvirring.
Hvor meget plads har vi til vores lejr?
Når vi har en bedre idé om, hvor mange deltagere vi får, tager vi kontakt til hvert hold angående lejr. Indtil da er det svært at love noget, da vi vil have plads til så mange, som muligt, men selvfølgelig skal balancere det med realistisk lejrstørrelse. Hvis I har et virkelig stort telt, baldakin eller andet stort, som I gerne vil have med, så tag kontakt til os.
Jeg ville være ked af at miste min rolle. Hvad kan jeg gøre for at undgå at blive karakterdræbt?
Vi kan ikke love dig, at din rolle overlever alle fire dage. Det er en del af spiloplevelsen til De Syv Riger, at din rolle kan dø. Erfaring fra tidligere spil med lignende spilmekanikker viser dog, at folk sjældent bliver slået ihjel i spillet uden videre.
Det er ofte ikke en særligt spilskabende løsning bare at slå en anden rolle ihjel. Desuden kræver det en del; først skal din rolle gøres ukampdygtig og derefter gives 'dødsstødet', uden at andre når at gribe ind.
Vi opfordrer dig til at lægge tankerne om at frygte karakterdrab lidt til siden, om muligt, og se om du kan tage det som en del af spiloplevelsen.
Hvis du virkelig ikke bryder dig om at miste din rolle, så er det vigtigste at have opmærksomhed på mulige konsekvenser af ens ingame handlinger; hvis din rolle gør sig uvenner med mange i spillet, og hvis du spiller "højt spil" med et højt konfliktniveau, så stiger risikoen for, at nogen vil stræbe din rolle efter livet.
Hvad gør jeg, hvis min rolle dør?
Hvis du skulle blive karakterdræbt, så laver vi i fællesskab en ny rolle til dig, så du kan fortsætte spillet. Vi har ekstra kostumedele, som vi kan låne ud, men tag også gerne noget ekstra med. Hvis du planlægger at komme meget i søgelyset og at være et oplagt offer for drab, så er det nok en god idé at gøre dig tanker om en eventuelt backup-rolle på forhånd og tage ekstra kostume med.
Hvor mange kropspoint giver min rustning?
Det er en individuel vurdering ved indtjek, hvor mange point du får fra din rustning. Send et billede til arrangørerne, hvis du har brug for at vide det på forhånd.
Kan jeg få lov at bruge gift i spillet?
Dem der er lægekyndige, vil få adgang til eliksirer og eliksirfremstilling fra spilstart. Vi vil som udgangspunkt ikke have mere end én lægekyndig pr. hold, og vi forbeholder os retten til at ændre på dette i forhold til antal tilmeldinger. At være lægekyndig betyder, at du har dedikeret en stor del af dit liv til at lære om lægekunst, medicin og eliksirer, og at dette er dit hovederhverv. Hvis du ikke er lægekyndig, kan du altså kun skaffe dig adgang til eliksirer gennem rollespil.
Hvordan fungerer magi i spillet?
Vi har ingen spilmekanikker eller regler om, hvordan magi og overnaturlige elementer fungerer i spillet (ud over eliksirer, som jo givetvis ikke er baseret på rigtig videnskab). Det skyldes, at magi skal være et nedtonet element i setting og altid skal være omgærdet med tvivl og mystik.
Hvis der sker noget mystisk eller overnaturligt, vil der aldrig være en decideret regel om, hvordan du skal reagere på det i spillet. Det vil altid være op til dig og din rolles overbevisning. Hvis din rolle selv mener at have magiske evner, kan du ligeledes heller ikke forvente at andre roller vil tro på det, eller at de vil reagere som om, at dine evner virker. Det er op til den enkelte.
Vi minder alle om at huske, at vi lever i en verden, hvor magi hverken er endegyldigt modbevist eller bevist, og de fleste vil være tilbøjelige til overtro.
Jeg vil gerne spille adelig, men jeg har ikke et hold. Hvad kan jeg gøre?
Skal holdlederen på adelsholdet spille holdets ingame overhoved, Lord/Lady?
Nej, Holdleder er en offgame funktion, helt uafhængig af jeres ingame magtforhold.
Hvorfor er der en skarp opdeling mellem adels- og almuehold, og kan vi få dispensation?
Vi har oplevet til andre lignende spil, at det er meget op til spillernes eget netværk, hvor stort et hold de kan stille, og hvor meget samspil og relation med andre spillere, de kan få. Vi vil gerne gøre det muligt for spillere uden et stort netværk at få meget samspil, samtidig med at vi vil gøre det interessant at spille på de ikke-adelige hold til et "adelstungt" scenarie.
Det forsøger vi ved at give almuehold (som eksempelvis tyende i adelshuset) en "ret i sig selv", frem for bare at være en del af et adelshold. Ligeledes håber vi, at vores spildesign her kan gøre det nemmere og mere oplagt at skabe relationer mellem adel og ikke-adel og almueholdene imellem.
Spildesignet skal desuden understøtte spillernes følelse af at leve i et hierarkisk samfund. Ligesom almuen skal føle sig som almue, men stadig have mulighed for stærkt relationsspil, så vil vi gerne give adelsholdene en følelse af at være herskere. Derfor giver vi dem nogle at "råde over" - og vi giver dem om muligt flere, end de selv kunne skaffe blandt offgame-vennerne, selv hvis de har et stort netværk.
Derfor gives der heller ikke dispensation for opdelingen, men holdenes mindstekrav er lille nok til, at det bør kunne lade sig gøre at indrette sig efter.
Jeg er holdleder for adelsholdet. Må jeg også være holdleder for mine almuehold, hvis det er nemmest for os?
Nej, det må du ikke. Selvom almuehold og adelshold spiller tæt sammen og ofte planlægger sammen, så er de forskellige hold fra et spilmæssigt synspunkt. Af hensyn til vores planlægning, plotskrivning og overblik over scenariet, vil vi gerne have en separat holdleder for hvert hold. I må gerne skrive til os, hvis du som holdleder for adelsholdet gerne vil være en form for administrativ leder for jeres almuehold, og så vil vi notere det. Men du kan ikke stå som holdleder i tilmeldingen.
Må vi vælge et adelshus, som I ikke har oplistet, eller må vi eventuelt opfinde vores eget?
Nej, for de adelshuse, vi har oplistet, er valgt ud fra et spildesign- og plotmæssigt grundlag. Der er både adelshuse med lange beskrivelser og en del etableret lore, og der er adelshuse med ganske få informationer, hvor der er rig mulighed for at være kreativ og finde på noget selv.
I hvor høj grad må vi selv opdigte historier og kultur til vores adelshus?
Som udgangspunkt elsker vi fantasi og gode ideer, og vi er åbne for meget, hvis det kan skabe fedt kulturspil, konfliktspil og interessant plot. Vores tommelfingerregel er, at hvis der ikke står noget i etableret lore om det, I vil opdigte, så er der frit lejde. Hvis I vil opdigte noget som går direkte i mod etableret lore, så kør det forbi arrangørerne. Som ofte er vi meget åbne, hvis jeres ideer er tænkt godt ind i scenariets ramme.
Et godt eksempel er Blackfyre Oprøret. I etableret litteratur står der meget lidt om Nordens adelshuse i relation dertil. Der er derfor lagt op til, at I gerne må digte noget, hvis det giver noget interessant til jeres hus.
Hvordan sikrer vi os, at vores hold får noget sjovt og relevant spil under scanariet?
Arrangørerne vil selvfølgelig gøre deres bedste for at give jer den bedste spiloplevelse som muligt. Men I kan hjælpe os meget i det arbejde ved at overveje følgende 3 ting:
Må jeg spille [xyz…]?
Som arrangører er vi opmærksomme på, at nogle spillere gerne vil have forhåndsgodkendelse af rollekoncept, før de indsender Rolleskema. Det kan vi godt forstå! Desværre kan vi ikke godkende og gennemlæse alle koncepter på forhånd, for det tager simpelthen for lang tid. Kun i tilfælde af, at du vil spille en rolle, som er en navngivet karakter i eksisterende litteratur, vil vi gerne godkende det først.
Hvis du vil spille en rolle med et navn eller en tilknytning til et adelshus i spillet, så skal du aftale det med det pågældende hold.
Derudover er rammerne meget åbne, og som udgangspunkt er ingen koncepter forbudte, så længe de lader sig gøre indenfor rammerne af scenariet.
Er du i tvivl om dit koncept giver mening og passer ind? Du kan hjælpe dig selv på vej ved disse Syv Spørgsmål:
Må jeg spille adelig fra et andet hus som ikke er i spil, måske fra en anden region i Westeros?
Ja, hvis det passer ind i dit holds koncept og scenariets ramme.
Må jeg ikke spille Maester?
Du MÅ gerne spille Maester, men som vi har beskrevet under afsnittet om adelsroller, ser vi det ikke som en oplagt rolle på et adelshold til De Syv Riger: Sort Ære. Det skyldes flere ting.
Den første er, at Maesteren typisk opholder sig på borgen og hjælper med at bestyre borgen i herren og fruens fravær, samt tager sig af ravnene. Så det giver bedst mening at han er hjemme, mens herskabet er til turnering. Den anden årsag er, at maestre nemt kan få monopol på lægekunst og videnskab, hvilket tager den funktion fra andre rollekoncepter. Det er bedre for spillets diversitet i rollemuligheder, at alle ikke bare har en maester.
Man kan selvfølgelig ofte få brug for en lægekyndig til en turnering, og her er det oplagt at tildele en fra almuen den rolle.
Må jeg spille ansigtsløs snigmorder?
Nej, for det indebærer brug af overnaturlige evner. For en uddybende forklaring henvises til spørgsmålet om magi og overnaturlige elementer i spillet.
Er Dorne en del af De Syv Riger i 211 AC?
I følge bøgerne og A Wiki of Ice and Fire blev Dorne en del af De Syv Riger i 187 AC. Vi holder os til dette årstal i vores fortolkning af Setting.
Forventer I, at spillerne bruger danske betegnelser?
Vi forventer ikke, at I lærer alle oversættelser og anvender dem ingame. De danske og engelske ord og navne betyder det samme og kan anvendes på lige fod ingame. Vi håber, I vil prøve at bruge dansk, men det er ikke et krav. Vi vil lave en liste med oversættelser over de mest anvendte ord og navne. Arrangørerne prøver selv i vid udstrækning at anvende dansk ingame.