I 184 AC døde Kong Aegon IV Targaryen, og som hans sidste vilje besluttede han at gøre alle sine bastarder - og der var immervæk en del - til legitime, højbårne arvinger.
Listen over konsekvenserne af denne uværdige handling er lang, men den umiddelbart største var Blackfyre-oprøret*; en krig om Jerntronen, der involverede mange af De Syv Rigers store adelshuse. Den ambitiøse bastard Daemon så sig selv som den retmæssige arving efter Aegon IV og grundlagde huset "Blackfyre", opkaldt efter Targaryen-slægtens sværd (som han havde fået af Aegon IV). Han erklærede krig imod sin halvbror, Kong DaeronII Targaryen, og fik en del adelshuse til at støtte sig i kampen for at rane tronen. Konflikten fandt sted i 196 AC (15 år før vores scenarie) og blev udkæmpet i Vesterlandene, Lavlandet og Flodlandene. Kong Daeron vandt til sidst og slog oprøret ned. Daemon Blackfyre blev slået ihjel på Rødgræsmarken i Flodlandene, og en del af hans allierede blev taget som gidsler for at forhindre nye oprør og hævnaktioner.

Krigen nåede aldrig helt til Norden, og Norden og Hus Stark var da også, omend officielt, neutrale i konflikten. Om det gælder alle Nordens huse vides dog ikke, og da det er mere end et årti siden, er det vel også glemt, indtil videre…

Nu er gidslerne taget fra Blackfyres støtter imidlertid døde under Forårsdøden, og mange frygter, at et nyt oprør kan bryde ud. Daemon Blackfyre er død, men huset Blackfyres blodlinje er ikke - og måske har hans nu voksne børn arvet det forræderiske, ambitiøse blod?

*Hvis du slår det op i bøgerne eller Wiki, kaldes denne krig "det første" Blackfyre-oprør. Men i vores scenarie ved vi naturligvis ikke endnu, at der kommer mere end ét.

I årene 209-210 AC blev Westeros ramt af en pest-agtig epidemi kaldet Forårsdøden.

Historien melder ikke noget om, hvilken form for sygdom, forårsdøden var, men den var yderst smitsom, meget dødelig og gjorde ikke forskel når det kom til sine ofre.

Vi lader det være op til jer spillere, om I synes det ligner pest, corona, den engelske svedesyge eller noget helt andet - for det er trods alt en epidemi i en middelalderagtig verden, hvor ingen har særlig meget forstand på infektionsmedicin.

Hovedstaden Kongens Landing var særligt hårdt ramt, og selv Kong Daeron II og to af hans arvinger, Prins Valarr og Prins Martarys, døde under epidemien. Man siger, at folk "døde i foråret", hvis de blev taget af sygdommen.

Forårsdøden har dræbt mere end ti tusind mennesker. Mange steder i De Syv Riger mangler der pludselig arbejdskraft, og der har været lederskifte og arvestrid i de adelshuse, der blev hårdest ramt.

Som om det ikke var nok, blev sommerårene frem fra 210AC efter Forårsdøden varme og tørre. I den eksisterende litteratur står der ikke meget om, hvordan Norden blev ramt af tørken.

Vi har valgt, for plottets skyld, at Norden også er tørkeramt og har det varmere, end de plejer.
De fleste steder vil vandstanden være mindre, vandløb tørret helt ud og høsten slået fejl på den ene eller anden måde.

Lord Rodwell Stark døde også "i foråret", i 210 AC og han havde ingen børn, så hans bror Beron Stark overtog titlen som Lord af Vinterfald og Lensfyrste i Norden. Lord Beron er gift med Lady Lorra af hus Royce fra Dalen, og de har hele syv børn.

Lord Beron er noget så sjældent som en politisk interesseret Stark. Han har rejst en del i sin ungdom og derfor set verden udenfor Norden. Selvfølgelig er Beron stadig tro mod Nordens værdier, men han har også lagt en anden lederstil for dagen end sin bror, der var mere konservativ.

I sin korte tid som Lord har han haft en del modgang på grund af sygdom og nød i riget, men han har gjort sig bemærket ved at forsøge at skabe bedre forhold for almuen. Skæbneturneringen for adelshusene er måske også et led i den agenda. Det er jo netop ikke almuen, han vælger at tage sønner fra og sende til Muren.

Lord Beron vil dog gerne holde sig venner med alle de adelige, det har været tydeligt i hans agenda indtil videre, og han vil helst ikke slås eller skændes med nogen andre end de Jernfødte eller Vildlingene - for dem kan ingen jo lide.