Tilmelding - Rolle

Her er samlet generelle beskrivelser af rollerne i de forskellige holdtyper. De er ment som inspiration, og andre ideer er selvfølgelig velkomne.
Om Rolleskema
Når du er tilmeldt et hold og har købt en billet, vil du få tilsendt et rolleskema (dem, der køber billet i december og januar, får dog eftersendt rolleskemaet senere, når det er færdigt).
Rolleskemaet bruger arrangørerne til at danne sig et indtryk af din rolle og bruge det til at skabe spil for dig, så det er vigtigt, at du får det sendt i god tid. Vi bruger det også til at afstemme din spiloplevelse til dine ønsker, så godt som muligt.
Rolleskemaet vil bestå af en række specifikke spørgsmål (nogle mere åbne end andre) designet ud fra disse formål. Du vil altså ikke blive bedt om at beskrive din rolles baggrund eller personlighed i fritekst, da vi gerne vil kunne skelne relevant information fra irrelevant, og vi gerne vil minimere mængden af læsestof (vi håber jo på at skulle læse mange rolleskemaer).
I skrivende stund er rolleskemaet ikke færdigudarbejdet, men her en generel oversigt de ting, du nok kan forvente at skulle svare på (ud over navn mv. og andre selvfølgeligheder). Listen er ikke komplet.
Der bliver masser af tid til at diskutere og udarbejde interessante roller, men vi arrangører henstiller til, at I venter med at stille os spørgsmål angående roller, til rolleskemaet er sendt ud.
Ingame køn: Til De Syv Riger er dit ingamekøn enten mand eller kvinde. Du bestemmer selv, om din rolle er mand eller kvinde, uanset hvilken kønsidentitet du har offgame.
Du kan ikke spille en rolle som er transkønnet. Det skyldes, at vi som arrangører ikke ønsker at takle transfobi ingame, da det kan være meget sårbart og alt for nemt bløder over i offgame følelser. Så hvis du siger din rolle er mand, eller at din rolle er kvinde, så er det, dit køn ingame, og ingen må sætte spørgsmålstegn ved det.
Ingame etnicitet: Det er arrangørernes klare holdning, at din egen hudfarve (eller andre kendetegn) ikke har nogen betydning i forhold til, hvilken ingame etnicitet eller oprindelsessted, du kan spille.

Adelsroller indebærer andet end flotte kostumer, vin og teselskab. Som adelig til De Syv Riger skal man forberede sig på, at der forventes noget "ekstra" ingame. Dels er spillerne på adelshold i en position, der gør, at de i højere grad forventes at være gode til at sætte ting i spil og aktivere andre spillere. Ingame har adelige flere forpligtelser, mere på spil og mere at tabe. Man kan ikke så nemt gemme sig i mængden.
Adelige til denne type scenarier får typisk meget at lave og mange ting de "bør" og "skal" møde op til. De er også ofte, i kraft af deres position, mere udsat for angreb af enhver art - indirekte eller direkte. De bliver typisk præsenteret for mange valg og dilemmaer. Til gengæld har de en vis magt, ofte en masse til at beskytte sig og mange ressourcer.
Hvis du ønsker en rolle med stor frihed og god tid til at hygge dig til scenariet, skal du nok ikke gå efter en adelsrolle. Hvis du ønsker dybt karakterspil, mange tunge dilemmaer og en smag af "Game of Thrones" fra både den værste og bedste side, så er denne rolletype oplagt at gå efter.
Typiske roller på Adelshold til De Syv Riger:
Alt efter husets religion, kan der også være en eller anden form for religiøs eller åndelig vejleder på holdet. Nogle vil nok bemærke, at vi ikke har skrevet maester som en oplagt rolle. Det er helt bevidst, da en maester ofte vil være den, der "passer borgen", når herren og fruen er ude.

Bare fordi, du er på et Almuehold, behøver du ikke være simpel bonde eller mangle plot og drama i dit ingame liv. Vi sigter efter, at Almuehold kan rumme "det bedste fra begge verdener";
Hvis du ønsker det dybe karakterspil, de intense dramaer, så skriv en rolle, der er involveret i alt muligt og har mange ting på spil. Sørg for at danne nogle intense, dramatiske relationer og at blive blandet ind i de adeliges rænkespil.
Hvis du gerne vil have et roligere scenarie, have tid til at hygge på kroen og tage tingene mere, som det kommer, så skriv en rolle med færre ting på spil og nogle mindre komplicerede relationer.
Typiske roller på Almuehold, inddelt efter kategorier:
Tyende til adelshus
Alle, som har deres liv og gang på borgen, men som ikke er en del af "herskabet", kan falde under denne kategori. Eksempler:
Småfolk
Bønder, bondefamilier, den kloge urtekone, den lokale tosse, jægere, fiskere… Alle disse er samlet under småfolk, og rammerne for, hvad du kan finde på at spille her er ret brede. Jægere, fiskere og andre folk med et tydeligt erhverv kan dog også vælge at kalde sig et laug. Det kommer sig ikke så nøje, hvad I tilmelder jer som. Vi bruger det mest til overblik over grupper.
Laugsmænd
De Syv Rigers "selvstændige erhvervsdrivende" er laugsmænd. Det er håndværkere og handlende, og de organiserer sig i Laug (eller lav, men vi beholder den gamle stavemåde). De er ofte lidt bedre stillede end bønder og andet småfolk, og nogle kan være meget velhavende, hvis de er gode til deres arbejde eller har en fordel.
I kan i denne holdkategori alle være medlemmer af lauget, eller I kan vælge at have familie og andet ‘påhæng’ med til turneringen.

De rejsende roller er roller med absolut mest frihed. Til gengæld bliver der ikke givet noget til jer på forhånd gennem spildesignet i form af samspil med andre hold - det må I selv sørge for. Som rejsende kan man måske hænge ud på kroen alle scenariets dage, hvis man vil, og man kan være tilskuer til turneringen og til de adeliges rænkespil, uden nogensinde at involvere sig i det. Man kan også vælge at involvere sig, og måske få sig selv godt og grundigt spundet ind i noget alt for stort.
Man skal selv være meget opsøgende som Rejsende, hvis man gerne vil have mange relationer og plots. Dog har friheden en pris, for i historierne i dette univers har vi ofte set skjalden, gøgleren, lejesvenden og den herreløse ridder blive (uretfærdigt) gjort til syndebuk for alt muligt, netop fordi folk sjældent vil savne dem.
Rejsende folk uden en lensherre har meget få rettigheder. Og mange vil se skævt til dem og se dem som udskud nederst i samfundet.
Her er undtagelsen de religiøse grupper af rejsende. Pilgrimme og Missionærer af De Syv kan undertiden ses rejsende i Norden, og dem er der en større respekt omkring.
Typiske roller på Rejsende hold: